2. Regler om behandling af personoplysninger
Persondataloven inddeler overordnet personoplysninger i tre niveauer afhængig af deres karakter: Jo mere følsomme oplysningerne er, jo strengere er kravene til, hvornår man må behandle dem.
De mest følsomme oplysninger er de oplysninger om rent private forhold, der er nævnt i lovens§ 7. Det er oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold.
Persondatalovens§ 8 vedrører andre typer af oplysninger om rent private forhold, der også anses for at være følsomme. Det drejer sig om oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og lignende følsomme privatlivsoplysninger.
Lovens§ 6 omhandler oplysninger, der ikke er følsomme; de såkaldte almindelige personoplysninger. Almindelige personoplysninger kan f.eks. være identifikationsoplysninger, oplysninger om økonomiske forhold, kundeforhold eller andre ikke følsomme oplysninger.
På nogle områder findes der særlige regler for behandlingen. Det gælder for retsinformationssystemer, forskning og statistik, personnumre, adresserings- og kuverteringsbureauer samt registrering af oplysninger om, hvilke telefonnumre der er foretaget opkald til.
Behandling af almindelige personoplysninger må ske, når en af følgende betingelser er opfyldt:
Oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de, der er nævnt i§ 7, anses også for at være følsomme. "Andre rent private forhold" kan f.eks. være selvmordsforsøg, længerevarende arbejdsløshed, familiestridigheder, tvangsfjernelse af børn, separations- og skilsmissebegæringer og adoptionsforhold.
Offentlige myndigheder må kun behandle disse særlige oplysningstyper, hvis det er nødvendigt for at varetage myndighedens opgaver, eller hvis en af de betingelser, som er nævnt i§ 7, er opfyldt.
Myndighederne må som udgangspunkt ikke videregive disse oplysninger. Det må normalt kun ske, hvis det følger af en lov eller bekendtgørelse, eller hvis den registrerede selv har givet sit samtykke.
Særligt når det drejer sig om myndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, gælder der snævre grænser for, hvornår følsomme oplysninger kan videregives. Dette gælder for alle følsomme oplysninger, der er nævnt i§ 7 og§ 8 - dvs. oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold, strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold.
Private (virksomheder, foreninger mv.) må behandle oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til det. Oplysningerne må også behandles, hvis en af de betingelser, som er nævnt i § 7, er opfyldt.
Uden den registreredes samtykke kan indsamling og registrering kun undtagelsesvis ske. Det er en betingelse, at det er nødvendigt for at varetage en berettiget interesse, og at denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede. Som eksempel kan nævnes en virksomheds registrering af oplysninger om strafbare forhold med henblik på at indgive politianmeldelse,
f.eks. om butikstyveri.
Private aktører vil normalt kun kunne videregive sådanne oplysninger med den registreredes samtykke, eller hvis man skal give oplysningerne videre som følge af regler i love eller bekendtgørelser.